Cargobike Butcher Electric

Butcher Electric er en blæret version af den klassiske budcykel fra 1920’erne. Vores version er udstyret med batteri, som vi har valgt at montere direkte under lasthylden for ikke at gå på kompromis med cyklens upåklagelige design.

Butcher har attitude, fleksibilitet og livsstil til en god pris i forhold til markedet. Den er det perfekte transportmiddel for dig, som tager rundt i byen og transporterer gods, som kræver lidt mere end en sædvanlig cykel tillader.

Butcher bruges i stor udstrækning også som budcykel og er populær blandt håndværkere, der let og uden at svede for meget kan tage ud til deres opgaver.

Skiltet er det perfekte sted at placere jeres firma- eller produktnavn. Som tilbehør er der bagagebærer bagpå og et trælad, der monteres på lasthylden foran.